Gratis levering - Sikker e-handel - Fagfolk monterer - Kundeservice på 70 215 333

Astma, tæpper og dyrehår… Hvilken støvsuger har jeg brug for?

Når du står for at skulle udskifte din gamle støvsuger, med en ny model, er der mange ting du skal tænke over, inden du tager i det nærmeste supermarked og køber den billige model de har på tilbud.

Selvfølgelig kan de helt billige modeller sikkert suge skidtet op fra gulvet, men hvor ren er den luft som bliver blæst ud i rummet igen? Og suger den egentligt alle dyrehårene op fra sofaen?
Hvis du betaler lidt ekstra og køber en bedre model, vil du helt klart kunne både se og mærke en forskel. Du får også muligheden for at købe forskelligt tilbehør. Vi har her opstillet en række "huskeråd", ting du bør overveje inden du køber ny støvsuger. Så er du sikker på du får lige netop den model, der passer til dit behov.

Hvor stor er din bolig?
Bor du i en lille lejlighed er en støvsuger med en lille posevolumen fin, men bor du i en større lejlighed/hus skal du købe en med en større posevolumen. Så undgår du at skulle skifte pose hele tiden.

Hvilket underlag skal støvsugeren køre på?
Har du tæpper og glatte gulve, er en støvsuger med et kombi-mundstykke at anbefale. Her får du muligheden for selv at skifte mellem bløde børster til de glatte gulve og ingen børster til tæpper. Du kan også købe turbomundstykker, som har en ekstra motor - så får mundstykket ekstra sugekraft - dette er en god idé hvis man har husdyr. Parketmundstykker er gode til glattegulve, så undgår du at ridse gulvet. Der findes mange forskellige mundstykker, så husk altid at forhøre dig inden du køber støvsugeren.

Hvor mange er I i husstanden?
Er der børn der skal køre med støvsugeren, skal den være enkel at betjene og nem at manøvre rundt med. Er det kun voksne der bruger den, kan man sagtens købe en større model.

Har du trapper?
Her skal du tænke på om støvsugeren kan stå på trappen - fylder den for meget? Skal det måske være en støvsuger man kan bære på ryggen eller hvad med en centralstøvsuger

Har du husdyr?
Turbomundstykker kan være en rigtig god idé hvis man har husdyr. Turbomundstykket har en ekstra motor - så mundstykket får ekstra sugekraft til at suge alle de små hår op. Kulfiltre er også en god idé - de tager nemlig den grimme lugt af eksempelvis våd hund.

Er der nogle i familien der har allergi eller astma?
Hvis dette er tilfældet, så husk at vælge en støvsuger med HEPA High Efficiency Particulate Air Filteret stopper alle støvpartikler. F.eks. stopper HEPA klasse H 13 99,997 % af alle støvpatikler ned til 0,3 µm (my millimeter). Alle støvpartikler større end 5 µm stoppes af dit eget filtersystem - næsen og svælget. filter. Dette filter er et ekstra tæt filter, der er meget bedre til at rense udblæsningsluften, end de almindelige standard filtre.

Skal du bruge støvsugeren i garagen?
Husk at støvsugerens garanti bortfalder hvis den bliver brugt til andet end almindeligt husholdningsbrug. Skal du bruge en støvsuger professionelt - henviser vi til det nærmeste byggemarked.

Billede af luftens gennemstrømning i støvsuger

...og mere til

Links