Gratis levering på alle varer - Sikker e-handel - Rigtige fagmænd monterer

Sådan sparer dine hvidevarer selv på strømmen

Idéer der kan spare på strømmen og pengepungen

Vidste du at du kan spare 1 kWh ved at lade dine frysevarer tø op i køleskabet? Eller at din opvask tørrer lige så fint på eftervarmen som med det tørreprogram, der trækker strøm? Her kommer flere gode ideer til, hvordan du let samler din egen lokale CO2 kvote.

Godt opvaskemaskineråd
Når du stiller i opvaskemaskinen skal du ikke skylle af først. Det er spild af vand. Fjern de grove madrester med en serviet eller et stykke køkkenrulle. Er det helt galt, så fyld maskinen og brug dens skylleprogram. Det bruger langt mindre vand end den rindende hane. Omvendt skal du helst vaske store gryder, potter og pander op i hånden. De fylder nemlig uforholdsmæssigt meget i en opvaskemaskine. Se liste med opvaskemaskiner her

Godt tørretumblerråd
Du husker sikkert at fjerne fnuller fra dit filter hver gang du bruger din tørretumbler. Men husker du også at fylde den rigtigt op? Det er stort strøm spild kun at tørre en kvart maskine ad gangen, så sørg for at du har nok til at fylde den - men ikke overfylde den - når du skal tørre i tumbler. Skal du være ekstra god ved naturen, skal du sørge for at din tumbler selv kan måle fugtigheden i tøjet og stoppe præcis, når tøjet er tørt. Se liste med tørretumblere her

Godt fryserråd
Vær sikker på, at fryseren holder præcis -18 grader. Bare én grad lavere temperatur øger elforbruget med 5%. Har den svært ved at holde kulden præcist, så tjek om problemet er tætningslisten. Den bliver nemlig slidt over tid, og trænger måske til at blive skiftet. Se liste med frysere og køleskabe her