Gratis levering på alle varer - Sikker e-handel - Rigtige fagmænd monterer

En blender er ikke bare en blender

Billede af Philips blender

Er du hoppet med på smoothiebølgen eller skal du bruge knust is til din Mojito, kan det være en fordel at kigge markedet og forskellige testresultater igennem.

Den ene blender kan nemlig være fremragende til det ene, men skidt til det andet. Derfor skal du vælge med omhu og omtanke. Og måske skal du faktisk have to. Det, du allerførst skal huske at tjekke er selvfølgelig om du overhovedet har plads til din drømmeblender på dit køkkenbord. Laver du fx smoothies hver morgen, er det et apparat der skal have sin faste plads, ligesom din kaffemaskine og toasteren. Det kunne tale for en kraftig, men handy bordblender eller en trådløs stavblender med en god rummelig skål. De nye trådløse er lige så kraftige som stavblendere med ledning.

En god huskeregel ved en bordblender er omfanget på bunden i kanden. Jo bredere den er, des bedre plads har knivbladene til at arbejde. Derfor er en bordblender med bred kande for neden ofte god til frosne bær og isterninger. Hvis du skal knuse bær og isterninger skal du desuden gå efter en model med glaskande, da de bedre kan holde til den hårde belastning.