Gratis levering - Sikker e-handel - Fagfolk monterer - Kundeservice på 70 215 333

Derfor hedder vi de3bedste

Fordi et køb også handler om de rigtige fravalg

Her får du FILOSOFIEN bag de3bedste: Kunden skal have hjælp til at vælge den vare, der passer præcis til behovet, til smagen og til tegnebogen.

Navnet de3bedste handler om Det Gode Købmandskab. I dag er der en masse næsten ens varer, du kan vælge imellem. Ofte kan de det samme og koster det samme. Alligevel er de hver for sig meget forskellige. Det er ikke ligegyldigt for dig, om du køber det ene eller det andet mærke. Eller om du køber økonomisk eller økologisk. Derfor er det i dag sælgerens fornemmeste opgave at hjælpe dig med at vælge alle de varer fra, der egentlig ikke passer til dit behov, din smag eller den pris, du vil give. Og i stedet kun fremhæve dem, du vil blive glad for at eje.

At gøre et godt køb skal være en god oplevelse
Hos de3bedste får du en købsoplevelse på nettet, der ligger tæt op ad den, du kender fra forretningen, hvor du får råd, vejledning og service. Vi har taget det bedste fra hvidevarefagmanden og kombineret det med det bedste fra computeren. Det giver dig en unik mulighed for at komme mere direkte hen til de produkter, der passer til dig. Du behøver ikke bladre igennem en masse produkter - det gør vi for dig.

Du fortæller noget om dig selv - så fortæller vi dig, hvilke 3 produkter, vi tror passer til dig. Du får altså mulighed for at vælge ud fra det, vi synes er de tre bedste valg i din situation. Skal du fx bruge et køleskab, en støvsuger eller en barbermaskine, viser vi dig de tre af hver, der passer på din profil. Vil du gerne have mere at vælge imellem, kan du selvfølgelig også få det.